Splitte mine bramsejl :o)
Torsdag eftermiddage - fra 15:45 og én time frem - drøner 4-5 trænere og 23-26 MiniMix rundt i Ejby-hallen. Der er en dejlig stemning og en rigtig god indsats fra MiniMix´erne som ruster dem frem mod turneringspremiæren som nærmer sig med stærke skridt!
Håndboldformer hedder Totalhåndbold - et navn der peger på at kamplederne ikke skal være alt for fokuseret på detaljen - men mere optaget af, at det bærer den rette vej.
Udviklingen og engagementet er, som vi blot kunne håbe på - og vi glæder os til at være del af al virakken, uge for uge :o)
U12 Piger har ikke levnet modstanderne nogen chancer.
Efter 2 kampe har pigerne max. Points – men de mangler stadig at krydse klinger med Sorø som heller ikke har afgivet points – og har en næsten lige så god målscore!
Marginalerne falder dog ud til vores fordel – og pigerne har indtaget puljens 1. plads.
- i hvert fald før Sorø besøges denne weekend!! :o)
U12 Drenge har også klaret sig super godt – og ligger efter 3 runder a. points med HF Suså.
Begge hold har 6 points – men HF Susås målscore er bedst hvorfor U12D indtager puljens 2. plads.
Målscoren er sjov – hvis en målscore kan være det – for Ejby har scoret 30% flere mål end Suså – mens Ejby har lukket 150% flere mål ind end Suså. Da Suså har lukket 12 mål ind er der måske en U12D der kan beregne hvor mange mål Ejby har lukket ind :o)
En analyse af dette kunne lede én frem til at tro, at Suså har et stærkt forsvar og/eller en super målmand.
U12D møder i weekenden Næstved/Herlufsholm som ikke er kommet så godt fra start som de gjorde sidste sæson. Sidste sæson var det - som nogen måske husker - Næstved der vandt U10D-rækken!
Som noget nyt er Damerne, DS4, begyndt at score mål :o) – og oven i købet flere end de andre!!
Er det spillermaterialet der er ændret – eller er den nye træner bare helt fantastisk??
Tillykke med den gode start!!
Som alle ved, drejer håndbold sig om at have det sjovt!!
– men det er bare sjovere når man vinder i ny og næ :o)
Fuglede IF ligger a. points med Ejby i toppen – men med en kamp mere spillet, hvorfor Ejby ligger som nr. 1.
- lidt lige som Brøndby!! – bare omvendt!
I skrivende stund er damerne på vej til Holberg hallen for at tage livtag med Dianalund/Tersløse. God kamp!
Herre Senior, HS3, har én sejr i baggagen. Det samme som morgendagens modstander, Sierslev, men forskellen er, at Sierslev har brugt 2 kampe på at få de 2 points!
HS4 er igen i år stærkt kørende. Der er mistet et par spillere – men der er kommet fuldgode erstatninger for disse!!
Der gås til stålet – i forsøget på at leve op til tidligere års meritter. Det må dog forventes at modstanden bliver mere og mere kvalificeret eftersom det nu er Serie 3!
Hvis der var en spillerbus ville der på bagklappen stå:
2010 Sjællandsmestre, U18BA
2011 Sjællandsmestre, HS4
2012 ?? – hvad mon der kommer til at stå i 2012??
Oldboys er efterhånden mere Old end Boys!
De gamle herres sjæle skulle igen i år pines med at møde Bjæverskov! – og en pine blev det!
Det siges, at ’gemytlighed’ og ’fairplay’ er to begreber der er født i Bæverskoven – men man kommer alvorligt i tvivl hver sæson!!
Vi tabte til et bedre hold! – og deres føring var så komfortabel at vi slap derfra uden skader på andet end stoltheden!
Traditionen fortæller, at vi ikke møder dem efter jul – og det er ok!
En god kamp mod STG Vallø og en ditto mod Lynge-Broby – hvoraf vi vandt den første!! – gør, at vi ligger foran STG Vallø og Borup. Borup – som vi møder i weekenden – klarede Lynge-Broby som os – 3-måls nederlag! En spændende kamp venter os i egen hule i morgen!